Premier League

Pochettino om nyindkøbt angriber: Vi er nødt til at tro på ham

Chelsea-manageren roser en gruppe af klubbens fans for at støtte Nicolas Jackson. Han mener nemlig, at angriberen har fremtiden foran sig.

Nicolas Jackson og Conor Gallagher under Chelseas Premier League-kamp mod Crystal Palace.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chelsea hentede denne sommer Nicolas Jackson for 37 millioner euro i LaLiga-klubben Villarreal.

Den 22-årige senegalesiske angriber har haft en blandet start for London-klubben, hvor det i de første 22 kampe er blevet til otte mål.

Jackson har derfor også været udsat for en del kritik blandt både fans og eksperter.

Men den kritik vil Chelseas manager, Mauricio Pochettino, ikke finde sig i.

Argentineren tog nemlig på et pressemøde fredag Nicolas Jackson i forsvar, mens der også var ros til en del af fanbasen i klubben.

– Vi lægger for meget fokus på Nico Jackson. Vi er nødt til at give ham tid, og vi er nødt til at tro på ham.

– Det var meget rart, at fansene viste ham støtte efter hans brændte chancer. Jeg er meget taknemmelig over for de fans, der støtter ham, siger Mauricio Pochettino ifølge Fabrizio Romano.

Øverst i artiklen kan du se Chelseas seneste sejr over Crystal Palace på 2-1, hvor Nicolas Jackson også spillede en hovedrolle.

Chelseas næste kamp er lørdag klokken 13.30, når “The Blues” møder oprykkerne fra Luton på udebane i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P