Officielt: 37-årige Hugo Lloris har ny klub på plads

Efter mere end 11 år og 447 kampe for Tottenham har franske Hugo Lloris nu sagt farvel til klubben fra Nord-London for i stedet at drage over Atlanten.

Hugo Lloris skifter Tottenham ud med amerikanske LAFC.
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

En æra er slut i Tottenham.

Målmand Hugo Lloris har lørdag underskrevet en kontrakt med amerikanske LAFC.

Den efterhånden aldrende franskmand har i Los Angeles fået en kontrakt for hele 2024, mens MLS-klubben har sikret sig option på hele to år yderligere.

– Det her er en personlig besked til alle Spurs-fans. Jeg vil bare gerne sige tak for jeres støtte fra dag ét. Det har været et stort privilegium at være en af jer og også at have været jeres anfører i mange år.

– Det er afslutningen på et kapitel, men I vil altid være i mit hjerte. I retsen af livet vil Spurs altid være et specielt sted for mig og hele min familie, og også på min families vegne vil jeg sige tak for alle minderne, lyder det fra Lloris.

Med sine i alt 447 officielle kampe for Tottenham indtager Hugo Lloris en syvendeplads på listen over spillere med flest kampe for den engelske storklub.

I LAFC er der selvsagt også stor tilfredshed med at have fået fingrene i den erfarne franskmand.

– Hugo er måske den mest succesfulde målmand i sin generation og en bevist vinder. Vi er fantastisk glade for, at Hugo har valgt LAFC som sit næste kapitel i sin hæderkronede karriere, lyder det fra LAFC’s Co-President & General Manager John Thorrington.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P