Foto i Nørreskoven: Her er Vejles potentielle nye ejer
Vejle Boldklub kan være på vej på nye hænder, og et billede fra Vejle Stadion bidrager nu til rygterne.
B.T. kunne fredag berette om en potentiel ny ejer i Vejle Boldklub.
I første omgang lød meldingen, at den potentielle køber var tysk.
Senere fredag har en, for de fleste danskere ukendt, twitter-profil så kastet yderligere lys over den potentielt kommende ejer.
Det er den fransksprogede profil, Joureurs Turcs, der bringer nyheder om tyrkisk fodbold, der kan berette, at der er tale om tysk-tyrkiske Şenyürek Çağdaş.
Profilen kan desuden berette, at der er tale om et 100 procent tyrkisk projekt og at målet med overtagelsen af Vejle er at kvalificere klubben til Champions League så hurtigt som muligt.
Avis: Vejle Boldklub nærmer sig salg til udenlandsk investorMed til opslaget er et billede af en mand, der under Arbejdernes Landsbank Tribunen på Vejle Stadion poserer ved siden af en en Select Superliga-bold.
Rygterne vil vide, at det er moldoviske Andre Zolotkos aktiemajoritet i Vejle Boldklub bestående af 60 procent af klubbens aktier, som Şenyürek Çağdaş ligger i forhandlinger om at overtage.
Zolotko købte sig ind i Vejle Boldklub i sommeren 2016. Foruden moldoverens 60 procent ejes 40 procent af klubbens aktier af Klaus Eskildsen, der selv har en fortid som spiller i klubben med 240 officielle kampe.