Sahin forlader Antalayspor: Kunne ikke sige nej til Dortmund
Selvom han havde et godt job som fodbolddirektør i tyrkiske Antalyaspor, så var tilbuddet fra Dortmund for godt at sige nej til for Nuri Sahin.
Dortmund kunne tidligere fredag præsentere hele tre markante ændringer i sin trænerstab.
Mens cheftræner Edin Terzic fortsat sidder i sit sæde, så bliver der skiftet markant ud blandt hans assistenttrænere.
Terzic’ 63-årige assistent Armin Reutershahn havde selv bedt om fratrædelse, og ind i hans sted kommer de to tidligere Dortmund-profiler Nuri Sahin og Sven Bender.
Mens tysk-tyrkiske Sahin kommer fra en position som fodbolddirektør i Antalyaspor, så har 34-årige Sven Bender været assistenttræner på det tyske U17-landshold.
For Sahin gav svaret sig selv, da barndomsklubben bankede på.
– Det var ikke nogen nem beslutning at opgive positionen som fodbolddirektør i Antalyaspor efter mere end to år, da vi havde opbygget noget specielt [..] Jeg ønsker klubben al det bedste, og jeg er overbevist om, at succeshistorien kan fortsætte.
Officielt: Nuri Sahin bliver manager i Tyrkiet– Da BVB kom på banen, kunne jeg ikke sige nej. Som trænerteam vil sammen arbejde for at få holdet tilbage på vejen til succes. Det føles virkelig rart at komme hjem, lyder det fra 35-årige Sahin.
For Sven Benders vedkommende blev det fra 2009 til 2017 til i alt 224 kampe i den sort-gule BVB-trikot, og hans tilbagevenden har været længe undervejs.
– Jeg har været i dialog med Edin Terzic i noget tid nu, og jeg ved, hvad der tænder ham som træner. Da jeg blev spurgt, om jeg kunne se mig selv som assistenttræner i BVB, var jeg nødt til at tænke over det, men kom til sidst til den konklusion, at jeg helt afgjort måtte vende tilbage til de sort-gule, lyder det fra Bender.
Nuri Sahin og Sven Bender ser ud til at have et stort arbejde foran sig med en trup, som angiveligt har været ved at miste tilliden til cheftræneren. Den sag kan du læse mere om her:
Medie: Dortmund-spillerne har mistet tilliden til Terzic