Sælger til danskerklub: BK Häcken siger farvel til anfører

BK Häcken sælger anfører Samuel Gustafson. Det står klart fredag, hvor klubben har offentliggjort salget af den 28-årige midtbanespiller.

Häcken Logo

Cheftræneren er rejst dertil, chefanalytikeren ligeså. Og nu gør Samuel Gustafson det samme.

Urawa Red Diamonds i Japan har fået nyt træner i form af Per-Mathias Høgmo, og nordmanden henter nu sin gamle anfører i BK Häcken.

Det står klart fredag, hvor klubben fra Göteborg har offentliggjort, at anføreren skifter til J1 League-klubben til januar, og dermed støder til en trup, der i forvejen tæller danske Alexander Scholz.

– Samuel var den første store byggesten for os, da vi byggede vores nye team, udtaler sportsdirektør Martin Ericsson.

– Derudover er han blevet klubbens første etablerede svenske landsholdsspiller i denne periode. Vi ønsker ham held og lykke og velkommen tilbage i fremtiden.

Gustafson kom første gang til BK Häcken i 2013 og blev solgt videre til Torino i 2016. I 2021 vendte han tilbage til klubben og vandt det svenske mesterskab året efter.

– Jeg husker de her to et halvt år med varme, glæde og med stolthed over det, vi har lavet sammen, samt for det miljø og den kultur, som vi har formået at skabe i den tid, jeg har været her, udtaler Gustafson.

Gustafson har spillet 165 kampe for BK Häcken og er foreløbigt noteret for 11 landskampe for Sverige.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P