Premier League

Medie: Ny udvikling i Højbjerg-handel – Tottenham åbner for lejeaftale

Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg skal finde fast spilletid forud for EM 2024 i Tyskland, og et skifte til den italienske storklub Juventus ligner nu en reel mulighed. Danskerens nye klub åbner nemlig op for en lejeaftale.

Rygterne om Pierre-Emile Højbjergs skifte til Juventus har fået ny næring, da Tottenham nu angiveligt er klar til at leje danskeren ud
Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Danske Pierre-Emile Højbjerg har brug for fast spilletid frem mod EM-slutrunden i Tyskland til sommer.

Og længe har rygterne om et skifte til italienske Juventus floreret. Rygter der nu har fået ny næring.

Det italienske medie calciomercato skriver, at Juventus nu igen har forsøgt at lokke danskeren ud af Tottenhams hænder og til Serie A, hvor han skal træde ind som styrmand på midtbanen, da Juventus har Nicolo Fagioli og Paul Pogba i karantæne for henholdsvis betting- og dopingovertrædelser.

Og rygterne om udvikling i forhandlingerne mellem de to klubber bakkes op at den italienske journalist Mirko Di Natale, som erfarer, at Tottenham nu åbner op for en lejeaftale – en mulighed der ellers før har været afvist af Londonklubben.

I en lejeaftale gældende fra januar vil Juventus dog samtidig skulle binde sig til en købsklausul på 30 millioner €, hvis skiftet skal gøres permanent.

Og det skulle italienerne være klar til. Atletico Madrid har også for nyelig afvist et tilbud fra Juventus på deres argentinske midtbanespiller Rodrigo De Paul, og det gør altså Højbjerg, der har kontrakt med Spurs til sommeren 2025, til førsteprioritet hos ‘den gamle dame’.

Massimiliano Allegris Juventus-hold i øjeblikket kun fire point efter Inter på førstepladsen i Serie A.

Rygterne om Pierre-Emile Højbjergs skifte til Juventus har fået ny næring, da Tottenham nu angiveligt er klar til at leje danskeren ud
Højbjerg i aktion torsdag aften for Tottenham. Her fik danskeren fuld spilletid. Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Spurs står til at miste Yves Bissouma og Pape Sarr på midtbanen i januar på grund af African Cup og Nations, og derfor vil klubbens australske manager Ange Postecoglou have handlerne overstået hurtigt i januars transfervindue. Det forklarede han den engelske presse i juledagene.

Efter at have været fast mand hos Tottenham i fire sæsoner, er Pierre-Emile Højbjerg i denne sæson oftere blevet henvist til bænken. Torsdag fik han dog fuld spilletid i nederlaget til Brighton. Du kan så mål og highlights her:

Mål og Highlights: Brighton bryder dårlig stime med målrig sejr over Tottenham

Tottenham står også til at miste klubbens store profil, sydkoreanske Heung-Min Son, i flere kampe. Han skal spille Asian Cup fra 12. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P