LaLiga

Medie: Barca kan ødelægge AC Milan-handel

Selvom AC Milan kun har én venstreback i truppen, så har italienerne ikke tænkt sig at bruge penge på den allerede sikrede forstærkning i januar.

Soccer Football - Europa League - Group C - Real Betis v Rangers - Estadio Benito Villamarin, Seville, Spain - December 14, 2023 Real Betis' Juan Miranda celebrates scoring their first goal REUTERS/Marcelo Del Pozo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

At Betis’ Juan Miranda skifter til AC Milan er efterhånden en offentlig kendt hemmelighed.

Den 23-årige spanier har udløb med Real Betis til sommer, og derfor kan AC Milan allerede til januar skrive kontrakt med venstrebacken.

Italienerne har netop nu kun én venstreback i Theo Hernández, og når han ikke er kampklar, må Stefano Pioli bruge den højrebenede højreback Alessandro Florenzi som afløser.

Det problem kan AC Milan komme over ved at hente Juan Miranda allerede i januar, og den idé er de ikke afvisende overfor i Real Betis.

Der er kun ét problem, og det problem hedder angiveligt FC Barcelona.

Da FC Barcelona i juli 2021 indvilgede i at lade Juan Miranda skifte tilbage til barndomsklubben Betis på en fri transfer, fik catalanerne tilføjet en videresalgsklausul i Mirandas kontrakt.

To Premier League-klubber jagter Balde i Barca

Den klausul lyder ifølge Sport på 40 procent af et eventuelt videresalg.

Det betyder, at næsten halvdelen af det beløb, AC Milan ville skulle give Betis for Miranda, ville ryge direkte i den slukne klubkasse hos FC Barcelona.

Det betyder også, at Real Betis kræver et sted imellem tre og fire millioner euro for at lade Miranda gå allerede til januar, og det er AC Milan ifølge Fabrizio Romano ikke klar til at betale.

Juan Mirando nåede blot fire førsteholdskampe for FC Barcelona i sine i alt syv år i klubben, hvoraf de første mange år foregik på La Masia-akademiet og på FC Barcelonas andethold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P