Bekymret Pochettino: Skadesplaget nyindkøb tvivlsom til lørdagskamp
Romeo Lavia har været plaget af skader siden ankomsten til Chelsea i sommer. I onsdags fik han sin debut, men nu er der igen tvivl om Lavias tilgængelighed.
Romeo Lavia kom til Chelsea i sommer, men først i onsdags kom debuten.
Den unge belgier har døjet med flere skader i efteråret, men onsdag mod Crystal Palace fik Chelsea-fansene endelig mulighed for at se Lavia.
Midtbanespilleren startede ude, men kom ind til de sidste 32 minutter. Selvom det kun blev til en halv times spilletid, så nåede Lavia at pådrage sig et slag, og derfor er han tvivlsom til lørdagskampen mod Luton.
Det fortæller manager Mauricio Pochettino på pressemøde fredag.
– Lavia mærkede noget (i kampen onsdag, red) , og vi skal tjekke og håbe, at det ikke er slemt, udtaler Pochettino på pressemødet fredag.
– Vi er lidt bekymrede, for hvis du så kampen, måtte jeg til sidst skifte hans position med (Conor, red.) Gallagher, fordi Lavia havde svært ved at løbe.
– Vi må se, hvad der sker. Vi håber, det ikke er et stort problem, og at han kan være med os igen. Han er en vigtig spiller, som vi har fået tilbage, og det vil være ærgerligt, hvis vi ikke kan bruge ham i de næste par kampe, slutter cheftræneren.
På pressemødet kunne Pochettino også berette, at ukrainske Mykhailo Mudryk skal vurderes af lægestaben inden kampen lørdag mod Luton.
Kampen mellem Luton og Chelsea fløjtes op klokken 13:3o og kan ses på TV3 MAX og Viaplay.
Pochettino om ny Chelsea-stjerne: Han skal vænne sig til holdet