Sønderjyske-stortalent underskriver fuldtidskontrakt
Sønderjyske bekræfter torsdag, at man har underskrevet en fuldtidskontrakt med det blot 16-årige talent, Olti Hyseni.
Han er blot 16 år gammel, men har allerede vist sig rigtig godt frem på Sønderjyskes NordicBet Liga-mandskab.
To kampe er det blevet til for Sønderjyskes førstehold for unge Olti Hyseni, og det har ført en enkelt scoring og en enkelt assist med sig. Og det har Sønderjyske nu valgt at belønne.
Således oplyser klubben torsdag på sin hjemmeside, at man har indgået en fuldtidsaftale med Olti Hyseni. Aftalen betyder, at Hyseni nu er tilknyttet klubben på en fuldtidskontrakt, der løber frem til december 2026.
Trods sine blot 16 år vil Olti Hyseni altså nu være en fast del af Sønderjyskes førsteholdstrup, når spillerne vender tilbage til træning efter nytåret. Og det glæder det unge talent sig over.
– Jeg er meget glad og stolt over, at jeg som 16-årig har underskrevet en fuldtidskontrakt. Det er en drøm, jeg altid har haft, og det gør det ekstra specielt, at det er med Sønderjyske Fodbold, når jeg kommer herfra og har været i klubben længe.
– Jeg er taknemlig og glad for den tiltro, som klubben og trænerne har vist mig, og jeg glæder mig til at komme i gang igen med resten af truppen efter nytår, siger Olti Hyseni til Sønderjyskes hjemmeside.
Ny rekord: Klubbens yngste målscorer nogensindeHyseni har trænet med klubbens førstehold i store dele af efteråret, hvor det også blev til debut i NordicBet Ligaen.
Det førte blandt andet et mål med sig, hvilket gjorde Hyseni til den yngste målscorer i Sønderjyskes historie. Læs mere om dette ovenfor.