Premier League

Planen er klar: Tottenham vil handle hurtigt i vinterens transfervindue

Skadessituationen og landsholdspligter presser Tottenham, som mangler spillere. Derfor håber Ange Postecoglou, at der bliver handlet hurtigt i det kommende transfervindue i januar.

Tottenham vil handle hurtigt i januar
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Der skal handles hurtigt i det nye år.

Sådan lyder meldingen kort og kontant fra Tottenhams manager, Ange Postecoglou, på torsdagens pressemøde frem mod aftenens Premier League-opgør mod Brighton.

Tottenham-bossen forventer, at der kommer et par forstærkninger ind i løbet af transfervinduet i januar. Og de må meget gerne komme hurtigt, fortæller Postecoglou, der i disse dage råder over en særdeles skadesplaget trup.

Christian Romero er den seneste spiller, der er blevet tilføjet til en i forvejen lang skadesliste, der blandt andet inkluderer profiler som Micky van de Ven, Rodrigo Bentancur og James Maddison.

Foruden de skadesramte spillere, der altså ikke vil være tilgængelige i den kommende tid, så afholdes både AFCON og Asian Cup fra midten af januar og frem til midten af februar. Dermed må Postecoglou ligeledes undvære Yves Bissouma, Pape Sarr og Son Heung-Min.

Derfor skal der handles – og meget gerne hurtigt – hvis Tottenham skal være konkurrencedygtige fra starten af det nye år, fortæller Ange Postecoglou.

Medie: Tottenham vil af med tre spillere – Højbjerg får besked på at finde en ny klub

– Hvis vi kan få gjort arbejdet tidligt, vil det være fantastisk for os. Ikke kun på grund af at vi nu har mister Christian Romero, men vi har jo en hel måned til at handle, så hvorfor spilde den første del?

– Hvis vi bringer spillere ind tidligt, kan de, selvom de ikke med det samme spiller fra start, hurtigt lære vores måde at spille på. Vi kommer ikke til at købe spillere, der med det samme gør en forskel. Det tager tid. Hvis vi venter til slutningen af januar med at hente spillere, vil det potentielt først være i midten af februar, at de kommer i gang. Vi har brug for dem før det.

Tottenham har sejret de senest tre Premier League-runder og kan torsdag aften spille sig i top-fire i Premier League, hvis Postecoglou og co. formår at hente en sejr mod Brighton.

Opgøret sparkes i gang klokken 20:30 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P