Premier League

Chelsea skruer ned for forbruget: Kun salg kan føre til køb

Efter at have handlet i stor stil i de seneste mange transfervinduer skal Chelsea nu angiveligt sælge spillere, før klubben igen kan købe spillere.

Chelsea skal sælge spillere, før klubben vil købe spillere til januar
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Chelsea har købt og købt… Og ja, købt igen.

Siden Todd Boehly overtog styringen i Premier League-klubben i maj 2022, har Chelsea ikke holdt sig tilbage på transfermarkedet, hvor klubben har hentet rekordstort ind.

Det er dog slut nu – i hvert fald for en stund. Således skriver det normalt velinformerede medie, The Athletic, at Chelsea kun vil hente nye spillere i vinterens transfervindue på baggrund af økonomisk overskud fra spillersalg i samme transfervindue.

Skal man tro den seneste tids transferrygter, så skulle Chelsea jagte forstærkninger til offensiven denne vinter. Klubben står noteret for 31 mål i 19 kampe i Premier League, hvilket gør klubben til den niendebedst scorende i Premier League. Og det er altså ikke tilfredsstillende.

I den forbindelse har store internationale offensivprofiler som Napolis Victor Osimhen og Brentfords Ivan Toney været nævnt som mulige løsninger. Det samme gælder for RB Leipzigs Benjamin Sesko og Bayer Leverkusens Victor Boniface.

Skal én eller flere af ovenstående spillere hentes, kræver det dog en stor pose penge. Og de penge skal altså hentes ind ved salg af egne spillere. Ellers bliver det efter alt at dømme et uvant stille transfervindue for Chelsea.

Pochettino om ny Chelsea-stjerne: Han skal vænne sig til holdet

Chelsea har haft en mindre god sæson, hvor klubben i skrivende stund er placeret som nummer 10 i Premier League med blot 25 point i 19 kampe.

I den kommende Premier League-runde venter et udebaneopgør mod nyoprykkede Luton Town, som er en del af nedrykningskampen i Premier League.

Kampen fløjtes op lørdag den 30. december klokken 13:30 og kan følges direkte på TV3 MAX og Viaplay.

Følg Campo på Facebook

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P