Medie: Anderlecht-anfører Vertonghens skade værre end først antaget
Brian Riemer må formentlig undvære sin anfører, Jan Vertonghen, i helt op mod en måned, og det kan give Thomas Delaney yderligere kampe på uvant position.
Han var egentlig udtaget til truppen, men en time før kampstart, var han sorteret fra.
Jan Vertonghen var ikke en del af den endelige Anderlecht-kamptrup, da Bruxelles-klubben på dramatisk vis besejrede Genk lillejuleaften.
Den 36-årige forsvarsspiller blev i den kamp erstattet af danske Thomas Delaney, der ikke bare overtog pladsen i midterforsvaret fra den tidligere Tottenham-spiller – Delaney vikarierede også som anfører i Vertonghens fravær.
Tjansen som anfører kan der vise sig at komme markant flere af for Delaney, for ifølge Het Niuewsblad er Jan Vertonghen ude de kommende fem uger.
Dermed bliver det under ingen omstændigheder til minutter for forsvarsveteranen i årets sidste kamp – hjemmekampen mod Cercle Brugge onsdag aften.
Video: Dreyers overtidsscoring og Schmeichels straffesparksredning gav Anderlecht sejr over GenkEfter den kamp venter der Anderlecht-spillerne en længere vinterpause, inden de den 17. januar vender tilbage med en cup-kvartfinalekamp mod ligaens førerhold, Royale Union Saint-Gilloise.
Den belgiske avis mener også, at ligakampen den 21. januar mod Leuven kommer for tidligt for Vertonghen, der dog kan håbe at være tilbage til topbraget mod Royale Union Saint-Gilloise i ligaen den 28. januar.