Benjamin Tiedemann Hansen skifter permanent til AIK

Også i de kommende to sæsoner vil Benjamin Tiedemann Hansen være at finde i Stockholm-klubben AIK.

Benjamin Tiedemann Hansen skifter permanent til AIK.
Foto: Molde FK

I går var det den tidligere FCK’er, Sotirios Papagiannopoulos, og i dag er det Benjamin Tiedemann Hansen.

AIK har tirsdag og onsdag sikret sig, at både den svenske og den danske midterforsvarer også vil være at finde i klubben i næste sæson.

Mens aftalen for Papagiannopoulos er en kontraktforlængelse på ét år med en option på yderligere et år, så er der for den 29-årige dansker tale om en aktivering af den klausul, der var klubbens lejeaftale med norske Molde.

Benjamin Tiedemann Hansen skiftede nemlig fra de daværende norske mestre til AIK på en lejeaftale i august og sæsonen ud. Nu har danskeren i stedet fået en kontrakt til og med hele 2025.

– Jeg er glad for at under for AIK og ser frem mod at gøre mit allerbedste for at hjælpe klubben til toppen af Allsvenskan, hvor den hører hjemme. Jeg kan næsten ikke vente til næste år for at få muligheden for at spille foran de bedste fans i Skandinavien og være en dal af AIK-familien, lyder det fra Tiedemann.

Endnu en dansker på plads i kriseramte AIK

Der resterede otte kampe i Allsvenskan for AIK, da Tiedemann skrev kontrakt med klubben. Af de otte kampe spillede han fem, hvoraf det blev til fuld spilletid i de fire.

AIK var i den forgangne sæson længe i overhængende nedrykningsfare, men en solid slutspurt gjorde, at traditionsklubben sluttede tre point over Brommapojkarna, som måtte ud i to playoff-kamp for at sikre endnu en sæson i den bedste svenske række.

Degerfors og Varberg rykkede ud, og de erstattes i 2024-sæsonen af Västerås og GAIS. Den nye Allsvenskan-sæson starter den 30. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P