Premier League

Medie: Tre PL-storklubber kæmper om Juventus-stjerne

Tottenham, Arsenal og Liverpool kæmper alle om en kantspiller fra Juventus ifølge mediet Football Talk.

Tre PL-storklubber kæmper om Federico Chiesa
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tottenham, Arsenal og Liverpool kæmper alle mod hinanden både på og udenfor banen.

Ifølge mediet Football Talk er de tre Premier League-klubber interesserede i den samme spiller.

Her er der tale om Juventus-stjernen Federico Chiesa, og det er ikke første gang, at den italienske kantspiller tiltrækker sig interesse fra den bedste engelske række.

Han er nemlig før blevet rygtet til Liverpool, men det er som om, at det aldrig rigtig er blevet til mere end et rygte.

Nu er det blevet til et ræs, hvor ‘North London Derby’-klubber fra Spurs og Arsenal melder sig på banen. Men Juventus vil ikke lade Chiesa gå for småpenge.

Ifølge mediet vil ‘Den Gamle Dame’ slippe ham for knap 600 millioner kroner.

Følg Campo på Facebook

Derfor lader det til, at Arsenal må trække sig som den første. Ifølge flere medier er ‘The Gunners’ på udkig efter en midtbanespiller og en angriber, så de må muligvis se sig nødsaget til at forlade ræset om Chiesa grundet Financial Fair Play reglerne.

Federico Chiesa kom til Juventus på en lejeaftale fra Fiorentina i 2020, og i 2022 købte Juve ham på en permanent transfer for omkring 317 millioner kroner.

Medie: FC Barcelona øjner midtbaneanker i Everton

26-årige Chiesa har spillet 109 kampe for Juventus, hvor det er blevet til 27 scoringer og 22 assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P