Medie: BK Häcken har fundet sin nye cheftræner – præsenteres onsdag

Flere danskere har været sat i forbindelse med det ledige cheftrænersæde i den svenske storklub BK Häcken. Flere medier skriver nu, at den svenske klub har besluttet sig.

Häcken Logo

BK Häcken kan snart præsentere sin nye cheftræner.

Norske Per-Mathias Høgmo er fortid i klubben, men nu har klubben sin nye træner på plads. Det erfarer norske medier tirsdag aften.

BK Häcken sagde tidligere på måneden farvel til Høgmo, og derfor har den göteborgske klub afsøgt markedet i jagten på sin nye cheftræner. Her har blandt andet Niels Frederiksen været nævnt, som en af kandidaterne.

Men der kommer ikke en dansk cheftræner til BK Häcken i denne omgang.

Den norske avis Nettavisen skriver tirsdag, at nordmanden Pål Arne Johansen forventes at blive præsenteret som ny cheftræner i den svenske klub.

Pål Arne Johansen, der går under kælenavnet ‘Paco’, har været træner i norske Odd siden januar 2022. I første sæson førte han sit mandskab til en femteplads, og i den netop afsluttet sæson endte Odd på en 10. plads i Eliteserien.

Ifølge avisen er Odd og BK Häcken tirsdag blevet enige om en overganssum for den 46-årige træner, som har været i dialog med Häcken i en uges tid.

Nettavisen forventer, at Pål Arne Johansen præsenteres i Häcken onsdag.

Medie: Frederiksen har været til samtale i skandinavisk storklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P