Premier League

Forest-boss langer ud efter målmænd: I skal forbedre jer

Nottingham Forest har indkasseret 33 mål i denne sæson i Premier League, hvilket er tredjeflest i rækken. Nu kræver Forests nye manager, at niveauet hæves i klubben.

Nuno Espirito Santo peger med fingeren og råber iført jakke med logo fra Nottingham Forest
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har suset om ørene hos målmændene i Nottingham Forest.

Både amerikanske Matt Turner og græske Odysseas Vlachodimos har fået kampe i denne sæson, men lige lidt har det hjulpet. Målet er pebet ind.

Hele 33 gange har de to keepere hentet bolden ud fra nettet i denne sæson, hvilket kun Sheffield United og Burnley har gjort dårligere. Nu kræver Forests manager, Nuno Espírito Santo, forbedring fra sine målmænd.

Forud for tirsdagens kamp mod Newcastle fortæller den 49-årige manager, hvem han planlægger at starte i målet til tirsdagens kamp.

– Det ville være fair at sige, at Turner bliver målmanden på banen, men på nuværende tidspunkt handler det hele om præstationer, udtaler Santo ifølge Daily Mail.

Nottingham Forests målmandsduo har den laveste redningsprocent i Premier League. Derfor handler det om at løfte niveauet, fortæller den portugisiske manager, der overtog roret efter Steve Cooper.

– Enhver beslutning, vi træffer, vil være baseret på de præstationer, vi ønsker for vores hold. Hver spiller skal forbedre sig, og det starter med vores målmænd, slutter manageren.

Kampen mellem Newcastle og Nottingham Forest fløjtes op tirsdag klokken 13:30 og kan ses på See og Viaplay.

Få det fulde overblik over kampene i tv anden juledag her.

Mål og Highlights: Ny Chelsea-skuffelse trods længeventet debut

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P