Premier League

Medie: Tottenham vil hente brandvarm PL-angriber

Dominic Solanke er blevet et varmt navn i Premier League, hvor han for tiden scorer mål på samlebånd. Det har Tottenham fået øje på.

Dominic Solanke fejrer endnu et mål.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Dominic Solanke har gang i en flot sæson i Premier League.

Bournemouth-angriberen er i skrivende stund noteret for 12 mål i indeværende sæson, hvilket er nok til at placere ham på en delt andenplads på topscorerlisten sammen med Mohamed Salah.

Derfor har Tottenham set sig varme på den engelske angriber, og London-klubben vil eftersigende holde øje med, om han kan hentes til sommer.

Det skriver flere engelske medier, blandt andet The Sun. Tottenham har ikke fundet en naturlige erstatning for Harry Kane, der tog turen til tysk fodbold og Bayern München i sommeren 2023.

Tottenham skulle eftersignede have haft ansatte på tilskuerpladserne til mange af Bournemouths kampe med det formål at holde øje med Solanke.

Senest scorede 26-årige Solanke et hattrick mod Nottingham Forrest. Du kan se alle målene fra den kamp ved at trykke herunder:

Mål og Highlights: Solanke-hattrick kostede for Forest i Santo-debut

Ifølge The Sun skulle Arsenal og Chelsea ligeledes holde øje med den brandvarme Bournemouth-angriber.

Dominic Solanke har kontrakt udløb med Bournemouth i sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P