Medie: Barcelonas nye håb er på vej
FC Barcelona kan se frem til at få forstærket sit angreb af en længe ventet brasilianer, der kommer til klubben inden længe.
Nu er der ikke længe til, at de mange FC Barcelona-tilhængere verden over får lidt at smile af.
Der er nemlig en længe ventet forstærkning til offensiven på vej til storklubben i form af det unge brasilianske stjerneskud, Vitor Roque.
En spiller, som FC Barcelona købte i sommers. En handel du kan blive meget klogere på ved at klikke på artiklen herunder:
Officielt: Barcelona køber Vitor Roque – skifter først næste sæsonNu melder Fabrizio Romano på sin X-profil, at Roque allerede tirsdag rejser til Barcelona, og at han endda kan træne med resten af truppen fra onsdag d. 27. december.
Det 18-årige stortalent kommer til den spanske storklub fra Club Athletico Paranaense i hjemlandet.
På trods af sin unge alder er det blevet til 81 for klubben, hvor det er blevet 28 mål og 11 assists.
Derudover har han spillet 16 kampe for en anden brasiliansk klub, Cruzreio, hvor det blev til seks mål.
Det er blevet til en enkelt landskamp for Brasilien, hvor han fik sin debut i en venskabskamp mod Marokko. Den kamp blev spillet den 25. marts 2023, og det endte med en 2-1 sejr til Marokko. Der fik Vitor Roque 25 minutter på banen.