Premier League

Gary Neville: United kommer til at skuffe én

Gary Neville har ikke den store tiltro til Manchester United, der gennem flere år har lært ham ikke at skrue forventningerne op.

Gary Neville er ikke længere overrasket over Manchester United.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United tabte lørdag 2-0 mod West Ham.

Det var fjerde Premier League-kamp i streg, at Manchester United ikke formåede at komme på måltavlen. Det er nu 380 minutter siden den engelske storklubs seneste mål i den bedste Premier League-række.

Samtidig var det sæsonens ottende nederlag, og der er nu otte point op til top fire for manager Erik ten Hag og co.

Selvom forventningerne slet ikke er blevet mødt af Manchester United i denne sæson, så er en af klubbens tidligere spillere, Gary Neville, ikke overrasket over endnu et nederlag.

– Det overrasker mig overhovedet ikke.

– Jeg lod mig ikke rive med, da de spillede mod Liverpool. Jeg mener, at Liverpool spillede under niveau i den kamp. Jeg synes, at de viste lidt modstandsdygtighed og kom igennem kampen, og man skal selvfølgelig altid respektere en uafgjort på Anfield.

– Men jeg tror, at det vi ser fra holdet – og når jeg siger holdet, så mener jeg ikke kun det nuværende hold under den nuværende manager, men holdet under alle managere gennem de seneste syv-otte år – er stort set det samme. Man kan ikke stole på dem.

– De kommer til at skuffe én. De giver dig glimt af håb om, at de måske er på vej til at udrette noget, inden de så taber en kamp, som ikke skulle tabes. De har Aston Villa på Boxing Day – den kan de godt vinde. Det er så langt ude, det er. Og så kan de tabe til Nottingham Forest fire dage senere, siger Gary Neville i The Gary Neville Podcast.

Ny medejer om Manchester United: Uforløst potentiale

Manchester United spiller tirsdag klokken 21.00 hjemme mod Aston Villa, inden Nottingham Forest venter ude lørdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P