O’Riley og Celtic tilbage på sejrskurs: Livingstons trussel udeblev
Lørdag eftermiddag rullede bolden i den skotske liga. Celtic, som har tabt deres forrige to kampe, skulle ud og have tre point, da bundproppen fra Livingston kom på besøg.
Hjemme på Celtic Park tog Celtic en overbevisende sejr mod Livingston, da Glasgow-klubben vandt med 2-0.
Matt O’Riley og company havde ikke vundet i to kampe før dagens opgør mod bundproppen fra Livingston.
Den aktuelle topscorer i den skotske liga, Matt O’Riley, kom ikke selv på måltavlen, men heldigvis for ham og Celtic, så har de andre offensive våben.
Første halvleg kastede ingen mål af sig.
Men i anden halvleg fik Celtic gang i målscoringen. Blot 26 sekunders spilletid behøvede Celtic, før de fik scoret. En afslutning fra Luis Palma så ud til at gå forbi, men Kyogo Furuhashi dukkede op på bagerste stolpe og prikkede bolden i mål.
Palma var igen involveret, da hans præcise hjørnespark fandt Liam Scales, som stangede bolden ind til 2-0.
Medie: Storklub byder sig til i kampen om O’RileyCeltic skabte et hav af chancer i opgøret og havde en xG (forventede mål) på hele 4,28. Til sammenligning havde Livingston en xG på nul. Den suveræne bundprop i den skotske liga havde ikke et eneste skud på mål.
Med sejren bevarer Celtic deres topposition i den skotske liga, hvor de har fem point ned til ærkerivalerne Rangers. Sidstnævnte har dog to kampe i hånden.
Rangers lukker hullet til Celtic