Suarez i Miami: Glæder mig til gensyn med gode venner
Luis Suarez er ny mand i Inter Miami, og den tidligere FC Barcelona-angriber glæder sig til gensynet med de tre tidligere holdkammerater fra den catalanske storklub.
Der er tale om gensyns glæde for Luis Suarez i Inter Miami.
Godt nok har den 36-årige uruguayaner aldrig spillet i MLS-klubben, men i truppen render tre gamle holdkammerater rundt.
Suarez blev fredag præsenteret i Inter Miami, og her støder angriberen til truppen, der i forvejen tæller de tidligere FC Barcelona-spillere Jordi Alba, Sergio Busquets og Lionel Messi.
– Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg er klar til at arbejde for at gøre drømmen om at vinde flere titler til denne fantastiske klub til virkelighed, udtaler Suarez til klubbens hjemmeside.
Og Suarez glæder sig til at blive genforenet
– Jeg vil give alt, hvad jeg har, for at bringe glæde til de fantastiske fans, jeg har hørt så meget om, mens jeg bærer Inter Miamis farver, og jeg glæder mig til at genforenes med gode venner og spillere.
– Jeg glæder mig også til at møde mine nye holdkammerater og trænere, slutter Luis Suarez.
Suarez’ kontrakt med Inter Miami løber for hele 2024-sæsonen i MLS.
Inter Miami sluttede på næstsidstepladsen i MLSs østpulje i denne sæson.
Officielt: Suarez genforenet med Messi