Officielt: FC Nordsjælland sælger ung kantspiller til Finland
Den nordsjællandske talentfabrik har sendt endnu en ung kantspiller videre ud i Europa. Det meddeler klubben fredag aften på sin hjemmeside.
Blot én enkelt seniorkamp blev det til for Maksim Stjopin i FC Nordsjælland.
Fredag aften har den nordsjællandske klub meddelt, at man har indgået en permanent aftale med den finske klub, Ilves FC.
Maksim Stjopin kom til FC Nordsjælland i foråret 2021, og har primært begået sig på FCNs U19-hold. Det seneste år har den unge kantspiller været udlejet til finske HJK Helsinki.
FC Nordsjællands tekniske direktør, Alexander Riget, fortæller hvorfor man har valgt at sælge Stjopin.
– Han er stadig ung, og han har en del at lære endnu, men udsigten til førsteholdsminutter her i FCN er på nuværende tidspunkt ikke ret god.
– Derfor har vi også brugt tid sammen med Maksim på at finde den bedst mulige løsning, og han har besluttet, at han gerne vil hjem til Finland. Vi ønsker Maksim al mulig held og lykke fremover.
Hovedpersonen ytrer sig positivt om sin tid i FC Nordsjælland.
– Jeg tager videre som en meget bedre spiller og person, end da jeg kom til klubben. Jeg vil gerne takke alle i og omkring FC Nordsjælland.
Stjopins første og eneste seniorkamp for FC Nordsjælland kom i sidste sæson, da Sjællandsserie-holdet BSF fik besøg af Superliga-klubben.
FC Nordsjælland invaderet – hån og mobning