Klopp roser Arsenal: Bedre end sidste sæson
Liverpool og Arsenal krydser klinger lørdag i Premier League, og det er et fremragende hold, der gæster Anfield. Det fortæller Liverpools manager forud for storkampen.
Der venter en regulær topkamp på Anfield lille juleaften.
Liverpool på Premier Leagues andenplads tager hjemme imod Arsenal på rækkens førsteplads.
Begge hold dyster med om trofæet i Premier League, og Liverpools 56-årige manager, Jürgen Klopp, er da også fuld af lovprisninger overfor lørdagens modstander fra London.
– Vi skal spille mod et super stærkt hold. De er endda bedre end sidste sæson. Det bliver en kæmpe kamp, udtaler Klopp på fredagens pressemøde ifølge Liverpool Echo.
– De har en god blanding af fysik og teknik. De er godt trænet og velforberedte.
Klopp var ude med riven efter sit hjemmepublikum ovenpå midtugens sejr over West Ham, men lørdag skal Anfield give sin vanlige rygstød til hjemmeholdet.
Arteta inden topbrag på Anfield: Det bliver intenst– Vi skal sørge for, at vi gør kampen til en ordentlig hjemmekamp, en ægte Anfield-oplevelse.
Kampen mellem Liverpool og Arsenal fløjtes op klokken 18:30 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Få det fulde overblik over julens kampe i tv her.
Thomas Frank jubler – dansk landsholdsspiller tilbage fra skade