Medie: Tidligere PSG-stjerne stukket ned
Ezequiel Lavezzi er efter alt at dømme blevet stukket ned i Uruguay. Det beretter flere medier verden over.
Ezequiel Lavezzi blev onsdag morgen kørt på hospitalet Cantegrill Sanatorium efter at være blevet stukket ned.
Det beretter en lang række medier verden over, herunder engelske Daily Mail, som henviser til meldinger fra Uruguay, hvor knivstikkeriet fandt sted.
Ezequiel Lavezzis familie oplyser dog, at der ikke er tale om et knivstikkeri. I stedet skulle den tidligere PSG-stjerne være faldet ned fra en stige og landet på noget skarpt.
Familiens udmelding står dog i kontrast til mediet El Observador, der citerer kilder i det uruguayanske politi og skriver, at Lavezzi blev stukket ned af et familiemedlem under en fest.
Der blev ringet efter ambulancer klokken 05.00 om morgenen.
Det angivelige knivstikkeri omhandlede penge.
Lavezzis tilstand er ifølge flere medier ukendt, mens andre mener, at han er udenfor livsfare. Han skulle være blevet stukket i maven.
PSG har regnet den ud: To Mbappér på banenEzequiel Lavezzi indstillede sin karriere som fodboldspiller i 2020.
Inden da han nåede han blandt andet 161 kampe i Paris Saint-Germain og 188 kampe i Napoli.