Dansk Fodbold

Københavner-derby: Brøndby og F.C. København tørner sammen i Portugal

Der bliver lagt op til et decideret dansk topbrag, når Brøndby og FCK skal møde hinanden til Atlantic Cup, som spilles i Portugal, på den anden side af nytår.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Danske Superliga-tilskuere får en sen julegave til slut-januar.

Her spilles den årlige Atlantic Cup, hvor de forsvarende mestre, Brøndby IF, og sidste års nummer to, F.C. København, igen tørner sammen.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside. De blågule skal ligeledes møde svenske IFK Göteborg og amerikanske Real Salt Lake. Og det er noget, cheftræner Jesper Sørensen ser frem til.

– I Portugal skal vi igen i år spille med i Atlantic Cup, hvor vi møder IFK Göteborg, som vi har mødt i træningskampe en del gange før, og som vi ved er et godt hold, der vil give os kvalificeret modstand, ligesom vi skal spille imod FC København, som vi kender indgående. Derudover skal vi spille imod Real Salt Lake, som til dagligt spiller i MLS i USA, som er en spændende liga og et hold, som vi ser frem til at møde.

Kampen mellem de to københavnerklubber kan også blive en indikator på, hvad Superliga-sæsonens forår vil bringe.

Ingen vilde transferplaner i Brøndby: Slet ikke nøglespillere

Danmarks bedste fodboldrække er gået i vinterhi. De to mandskaber er gået på juleferie med blot ét point mellem sig. Her placerer Brøndby sig på andenpladsen med 34 point, mens FCK sidder inde med 33 af slagsen.

Spilletidspunkterne for kampene i Atlantic Cup er endnu ikke fastlagt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P