Premier League

Erik ten Hags planer til januar: Amrabat ud – profil får ny chance

Erik ten Hag skal have sit Manchester United hold på ret køl efter et sløjt efterår, og til januar står Sofyan Amrabat blandt andre til at forlade klubben.

Sofyan Amrabat kan være fortid i Manchester United, selvom han kun har spillet i klubben i et halvt år
Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Der skal ryddes op i Manchester United til januar.

Holdet har storskuffet i efteråret, hvor de blandt andet røg ud af gruppespillet i Champions League, og der venter manager Erik ten Hag en større opgave i vinterens transfervindue.

Og her har han angiveligt planer om at rydde op på midtbanen.

Ifølge den engelske avis The Sun er Sofyan Amrabat på vej ud af klubben igen, selvom han kom til klubben så sent som i sommer.

Til gengæld erfarer ESPN, at Erik ten Hag har tænkt sig at holde fast i den franske forsvarsspiller Raphaël Varane, som ellers har siddet en del på bænken i indeværende sæson.

Det skulle også gælde den brasilianske midtbanespiller Casemiro, som ligeså står til at blive på Old Trafford.

Manchester United spillede i weekenden uafgjort mod Liverpool og er lige nu placeret på en syvendeplads i Premier League med seks point op til Manchester City på fjerdepladsen.

Medie: Ratcliffe overvejer Arteta-inspireret tiltag som det første

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P