
Skræmmende CL-statistik for FCK: Fundament for et skydetelt
F.C. København trak Manchester City i Champions League, og hvis man tror statistikerne, kan det blive en rigtig grim omgang for den danske hovedstadsklub.

100 skud mere end modstanderne.
Det formåede Manchester City at opnå i det netop overståede Champions League-gruppespil, beretter den engelske statistikbank OptaJoe.
Det er den største skud difference af alle hold i turneringen. Kigger man i den anden ende af tabellen, finder man deres kommende modstander, F.C. København. Ifølge OptaJoe sluttede FCK gruppespillet med en skud difference på -16.
Modsætninger mødes altså, når de to hold tørner sammen i den prestigefyldte turnering.

Sidst de to hold mødte hinanden i Champions League, formåede FCK at få et point over to kampe, da de spillede 0-0 i Parken. Dog tabte danskerne 5-0 på Etihad.
Det første opgør afvikles i Parken den 13. februar 2024.