LaLiga

Real Madrid bekræfter: Profil har gennemgået operation

Real Madrid meddeler tirsdag, at forsvarsspilleren David Alaba har gennemgået en operation, efter at østrigeren overrev sit korsbånd i søndagens kamp mod Villarreal.

Real Madrid må undvære sin østrigske forsvarsspiller i lang tid.

Det stod allerede klart efter søndagens sejr over Villarreal, hvor David Alaba måtte udgå med et overrevet korsbånd efter 35 minutter.

Skaden har krævet en operation i Alabas venstre knæ, og den er gennemført tirsdag. Det meddeler den spanske storklub på sine hjemmeside og skriver, at operationen er udført med succes.

– Vores spiller David Alaba er i dag blevet opereret med succes efter et brud på det forreste korsbånd i venstre knæ under opsyn af Real Madrid lægestab, skriver klubben i en kort meddelelse på sin hjemmeside.

– Alaba vil begynde sin genoptræning i de næste par dage.

Klubben skriver ikke, hvor længe de regner med at må undvære den østrigske landsholdsanfører.

David Alaba kom til Real Madrid i 2021 og har spillet 17 kampe i denne sæson.

Dårligt nyt for Real Madrid: Profil har revet korsbåndet over

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P