Pochettino om “Mickey Mouse Cup”: Et af vores mål
Chelsea-manager Mauricio Pochettino fortæller, at klubben har ambitioner om at vinde Carabao Cup.
Carabao Cup bliver ikke altid prioriteret lige højt af de forskellige klubber i Premier League.
Flere af de engelske klubber skal også koncentrere sig om FA Cup og europæiske turneringer, hvilket Carabao Cups ry måske lider en anelse under.
Det har blandt andet resulteret i kaldenavnet “Mickey Mouse Cup”.
Sådan har man det dog tilsyneladende ikke i Chelsea. I hvert fald ikke, hvis man spørger Chelsea-manager Mauricio Pochettino.
– Jeg ved ikke, hvem der siger Mickey Mouse Cup. Sådan har vi de ikke.
– Det er en virkelig god mulighed for at vinde noget. Jeg har i mere end 10 år set, hvordan klubber fejrer det, når de vinder. Det er et af vores mål, siger han ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.
Mourinho om Chelseas salg af De Bruyne og Salah: Børn der ikke kunne venteChelsea har da heller ikke europæisk fodbold at fokusere på i denne sæson, efter det blev til en skuffende 12. plads i forrige sæson.
Samtidig er Premier League mere eller mindre også røget i vasken for Mauricio Pochettino og co. i denne sæson.
Således indtager Chelsea aktuelt 10. pladsen i den bedste engelske række, hvorfra man har 12 point op til Manchester City på den eftertragtede fjerdeplads.
Arsenal topper ligaen med 17 point mere end Chelsea.
Chelsea møder tirsdag klokken 21.00 Newcastle i Carabao Cup-kvartfinalerne.