Fodbolddirektør i Saudi-Arabien forholder sig til Messi, Mbappé og Salah
Saudi Pro Leagues fodbolddirektør, Michael Emenalo, forholder sig til Mohamed Salah, Lionel Messi og Kylian Mbappé, der alle tre tidligere er blevet sat i forbindelse med et skifte til det mellemøstlige kongerige.
Mere vil have mere.
Saudi Pro League råder i forvejen over nogle af fodboldens største navne.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke stadig er interesseret i at tilknytte de stjerner, som endnu ikke har ladet sig lokke til Saudi-Arabien.
I anledning af at vinterens transfervindue snart åbner, har Sky Sports sat sig ned med Michael Emenalo, der er fodbolddirektør i Saudi Pro League.
Her bliver der blandt andet spurgt ind til Mohamed Salah, Kylian Mbappé og Lionel Messi, som alle tre er blevet sat i forbindelse med Saudi Pro League tidligere.
Mohamed Salah:
– Vi forstår, at Mo er glad, der hvor han er lige nu – i Liverpool, som er en historisk og vidunderlig klub.
– Det har vi stor respekt for, og vi vil ikke fremstå som nogen, der lægger pres på ham overhovedet. Men hvis der er en en interesse for, at der skal ske noget, så er Mo Salah en spiller, som man gerne vil have i sin liga – i en hvilken som helst liga.
– Vi respekterer Liverpool, og initiativet (for en transfer, red.) kommer ikke fra os. Der skal være en fælles interesse fra alle parter.
Kylian Mbappé:
– Det er en åben samtale, og vi ved ikke, hvad han vil have os til at gøre. Vores holdning er klar; den slags spillere ved, hvor vi er.
– Hvis han har bare den mindste interesse i et være en del af det, som vi er ved at bygge op, enten nu eller i fremtiden, så kan man ikke sige nej til at undersøge muligheden. Jeg elsker Kylian som spiller.
– Jeg kan ikke sige, hvor langt vi nåede i samtalerne med ham (i sommer, red.), men hvis han havde haft lyst til at komme, så havde vi fundet en klub, der kunne gøre plads til ham.
Kylian Mbappé har kontraktudløb med Paris Saint-Germain til sommer, og han kan derfor allerede fra den 1. januar forhandle frit med andre klubber.
Første gang i karrieren: Messi skal møde barndomsklubLionel Messi:
– Det vi ved er, at hvis Messi stadig er villig og sulten efter at præstere – og villig til at gøre det i Saudi-Arabien – så tror jeg, at vi er i stand til at finde ham en klub, som han kan udfolde sig i.
– Det er muligt, hvis han har lyst til at komme her. Så skal vi nok arbejde hårdt på at finde ham en klub, siger Michael Emenalo.
Lionel Messi blev rygtet kraftigt til Saudi-Arabien i sommer, men valgte i stedet at skrive under på en aftale med Inter Miami i MLS.
Medie: United-boss har været i Saudi-Arabien for at sælge spillereSaudi Pro League-fodbolddirektøren forholder sig også mere generelt til det kommende transfervindue:
– Vi er altid klar til at hente spillere, og vi har kapaciteten til at gå ind og konkurrere på transfermarkedet, siger Michael Emenalo.