Premier League

Eriksen er tilbage: Tog lidt længere tid end håbet

Christian Eriksen fortæller, at det har taget ham en smule længere tid at komme tilbage fra sin skade, end hvad han i første omgang havde håbet på.

Christian Eriksen sætter ord på, hvordan det har været at sidde ude med en skade i Manchester United.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen var mandag tilbage på træningsbanen i Manchester United.

Det var danskerens første træning sammen med resten af holdet siden han pådrog sig en knæskade i 1-0-sejren over Luton den 11. november.

Han fortæller i kølvandet på sit comeback til træningsbanen, at skaden tog ham lidt længere tid at komme over end ønsket – og at det har været irriterende at sidde ude.

– Det var min første deltagelse i en træning med holdet. Det føltes godt, så det går fint.

– Men det er altid irriterende at sidde ude, uanset hvor længe og helt sikkert lige nu.

– Det er åbenlyst hårdt, når det tager en lille smule længere tid, end hvad man havde håbet. Jeg var ivrig efter at komme tilbage så hurtigt som muligt, siger Christian Eriksen til Manchester Uniteds egen hjemmeside.

Manchester United spiller næste gang lørdag ude mod West Ham.

Det oplyses ikke, hvorvidt den danske kreatør forventes at blive klar til den kamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P