
U-U-Ubesejret! Arsenal-profil kan ikke tabe når han scorer
Med sit mål i Arsenals 2-0-sejr over Brighton søndag udbyggede Gabriel Jesus en relativt vild statistik, han har gang i.

Når Gabriel Jesus scorer i Premier League, kan hans hold som regel læne sig tilbage, smide fødderne op og vente på at indkassere de tre point.
Det tyder en vild statistik, brasilianeren er i gang med at opbygge, på. Hans hold taber nemlig ikke, når han kommer på tavlen.
Søndag udbyggede angriberen så statistikken til 59 kampe.
Jesus kom nemlig på tavlen i Arsenals 2-0-sejr mod Brighton søndag.
Dermed har han scoret i 59 forskellige Premier League kampe, og ifølge statistikbanken Squawka er det i 54 af tilfældene blevet til sejr for brasilianerens hold – om end det så var Manchester City eller Arsenal.
I de sidste fem tilfælde er det blevet til uafgjort, og dermed har Jesus altså aldrig prøvet at score forgæves i Premier League.

I alt står Gabriel Jesus noteret for 72 scoringer i 197 Premier League-optrædener for både Manchester City og Arsenal.