Seks ud af 11: Brøndby dominerer efterårets hold ‘Fanchoice’
Brøndby har sat sig godt og grundigt på efterårets hold i Superligaen - vel at mærke det hold, som sættes af fansene.
Der er fem genganger – men kun én fra Brøndby.
Superligaen kårede i starten af måneden Efterårets Hold baseret på statistikker fra sæsonens første 17 spillerunder.
Der er dog noget med det at lave et hold baseret udelukkende på statistikker, for som den tidligere mangeårige Brøndby-træner Ebbe Skovdahl engang sagde:
– Det er med statistikker som med miniskørter. Det giver én en masse gode idéer, men skjuler det, der er vigtigt.
Det lader de til at have taget til sig i netop Brøndby, hvor klubbens fans – må man formode – har sat deres tydelige præg på Efterårets Hold – Fanchoice. Et hold, hvor Superligaens fans har kunnet stemme på de spillere, de synes, har fortjent en plads på holdet.
Hele seks Brøndby-spillere er nemlig blevet stemt ind på holdet, hvor kun Nicolai Vallys er genganger fra Superligaens officielle hold.
Efterårets hold i Superligaen: Syv klubber repræsenteret – Vejle er medGanske kuriøst er den eneste anden Brøndby-spiller på det officielle hold, Frederik Alves, ikke at finde på Fanchoice-holdet. Det er til gengæld seks af hans holdkammerater:
Efterårets hold Fanchoice:
Målmand: Nathan Trott – Vejle*
Venstre back: Marko Divkovic – Brøndby
Midterforsvarer: Frederik Tingager – AGF*
Midterforsvarer: Jacob Rasmussen – Brøndby
Højre back: Sean Klaiber – Brøndby
Venstre midt: Elias Achouri – F.C. København*
Central midt: Daniel Wass – Brøndby
Central midt: Nicolai Vallys – Brøndby*
Højre midt: Mathias Kvistgaarden
Angriber: Alexander Lind – Silkeborg*
Angriber: Cho Gue-sung – FC Midtjylland
*Var også på det officielle hold
Foto: superliga.dk
Superligaen genoptages efter vinterpausen i weekenden den 16.-17.-18. februar med følgende kampe:
Brøndby – FC Midtjylland
FC Nordsjælland – Lyngby
Hvidovre – Randers FC
Silkeborg – F.C. København
Vejle – AGF
Viborg – OB