Manchester City trak FCK: Nem sejr
Flere brugere på det sociale medie X lægger ikke skjul på, hvad de tænker om F.C. Københavns niveau efter mandagens Champions League-lodtrækning.
‘Nem sejr’.
Det er i grove træk budskabet fra et hav af brugere på det sociale medie X, efter Manchester City delte nyheden om, at man har trukket F.C. København som modstander i Champions League-ottendedelsfinalerne.
De to klubber mødtes også sidste år i gruppespillet, hvor Manchester City sejrede med 5-0 hjemme på Etihad, inden det blev til 0-0 i Parken.
Det er ikke kun Manchester City-fans, der mener, at FCK er en overkommelig modstander.
Også folk, der ikke umiddelbart virker til at holde med den lyseblå Manchesterklub, har en holdning til FCK’s niveau.
– En nem modstander som altid.
– Altid lette kampe, lyder det fra profilerne Pope og UTDJacob på X.
Dertil kommer en lang række “easy win”-kommentarer, hvilket kort og godt kan oversættes til “nem sejr”.
Der er dog også enkelte som mener, at Manchester City skal passe på med at undervurdere den danske hovedstadsklub.
– Alle modstandere, der er kommet til ottendedelsfinalerne, fortjener respekt. De sluttede to placeringer højere end Manchester United, der spillede uafgjort på Anfield i går (søndag, red.). Så det er helt sikkert ikke en nem lodtrækning, skriver brugeren Fintan Stack.
– Det ligner, at Manchester City i teorien fik en af de lettere modstandere. Manchester United tabte dog til København, så man skal ikke undervurdere den klub, skriver brugeren MNSG.
En grimasse der ka’ passe: Se Rasmus Falks reaktion på Manchester CityDe første ottendedelsfinaler finder sted den 13. og 14. februar, mens næste omgang af den første runde finder sted den 20. og 21. februar.
Returopgørene spilles den 5. og 6. marts samt den 12. og 13. marts.
FCK starter på hjemmebane.
Så er der trukket lod: De møder hinanden i Champions Leagues ottendedelsfinaler