Helsingør henter forstærkning i Allsvenskan
FC Helsingør har hentet sig en ny svensk midtbanespiller.
FC Helsingør har mandag præsenteret Ludvig Carlius som ny mand i klubben.
Han har senest gjort sig i svenske Mjällby AIF, der sluttede på 10. pladsen i den nyligt afsluttede udgave af Allsvenskan.
Selvom han var på kontrakt i Mjällby, har Ludvig Carlius spillet størstedelen af sine kampe i Ängelholms FF, der holder til i den tredjebedste svenske række. Helsingør oplyser, at det kunne lade sig gøre grundet fodboldstrukturen i Sverige.
Den 22-årige nyslåede Helsingør-spiller gør sig primært på midtbanen.
Han er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2025.
FC Helsingør overvintrer lige nu på 11. pladsen i NordicBet Ligaen.