Double-Dovbyk da Girona generobrede førstepladsen

Artem Dovbyk var på pletten to gange, da Girona uden de store problemer besejrede Alaves.

Girona slog Alaves og er tilbage på førstepladsen.
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid lagde søndag pres på Girona med en 4-1-sejr over Villarreal.

Det pres havde Girona dog ikke de store problemer med at stå for, da de mandag aften slog Alaves 3-0 hjemme på Estadio Municipal de Montilivi i Catalonien og generobrede førstepladsen i LaLiga.

Den tidligere FC Midtjylland-angriber, Artem Dovbyk, kom på tavlen to gange i kampen. Første gang da han på kanten af en offside headede en retur i mål til 1-0 midtvejs i første halvleg.

Angrebskollegaen Portu gjorde det kort før pausen til 2-0, inden oplæggeren til begge mål, Yan Couto, kort inde i anden halvleg udfordrede og tiltvang sig et straffespark.

Det fik ukrainske Dovbyk lov at tage sig af, og med en flad afslutning midt i målet lukkede han reelt kampen.

Drømmen lever i Girona – statistikken er imod

Artem Dovbyk lægger sig med sine to scoringer op på andenpladsen på LaLigas topscorerliste med ti mål – tre færre end Jude Bellinghams 13 scoringer.

Efter sæsonens første 17 kampe fører Girona LaLiga med 44 point. Det er to mere end Real Madrid på andenpladsen og ni mere end lokalrivalerne fra FC Barcelona på tredjepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P