Premier League

Van Dijk efter pointdeler: United er oppe at køre over et enkelt point

Virgil van Dijk og Liverpool spillede 0-0 søndag aften mod Manchester United, og Liverpools hollandske forsvarsspiller var ikke imponeret over gæsterne.

Van Dijk iført en rød trøje stirrer på bolden
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Det endte, som det startede, søndag aften i Premier League.

I det længeventede opgør mellem Liverpool og Manchester United, havde hjemmeholdet de fleste afslutninger, men gæsterne bed også fra sig.

Særligt på kontra viste Manchester United sig farlige, hvor Rasmus Højlund blandt andet havde en pæn chance. Liverpool pressede på for at hente sejren, men det skete altså ikke. Og Liverpools forsvarskrumtap langer ud efter United efter kampen.

– Der var kun et hold på banen, som gik efter at vinde kampen, men desværre skete det ikke, udtaler Virgil van Dijk efter kampen.

– Vi var overlegne i alle spillets aspekter.

Manchester United forsvarede med mange folk bag bolden, og i anden halvleg udviklede det sig til lidt af et skydetelt mod André Onanas mål. Uniteds defensiv holdte stand, og Erik ten Hags mandskab sikrede sig et point.

– De håbede at ramme os på omstillinger, og de er helt oppe at køre efter ét point, slutter van Dijk.

Med pointdeleren mellem Liverpool og Manchester United er Arsenal nyt tophold i Premier League, efter at London-klubben vandt tidligere på søndagen.

Mål og Highlights: Arsenal sejrer over Brighton efter to mål i anden halvleg

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P