Premier League

Ten Hag om 7-0-ydmygelse mod Liverpool: Vi kan ikke bare ignorere det

Der venter en stor Premier League-kamp søndag aften, hvor Liverpool tager imod Manchester United. Senest de to klubber mødtes, sejrede Liverpool 7-0, og det har Erik ten Hag ikke glemt endnu.

Erik ten Hag ser tilbage på 7-0-nederlag mod Liverpool
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Senest de to hold mødtes fik Manchester United for alvor ørerne i maskinen.

Kalenderen skal tilbage til den 5. marts 2023. Her gæstede Manchester United Anfield i et storopgør mod Liverpool – præcis som tilfældet er det denne søndag aften.

Her fik Manchester United mildt sagt prygl, da klubben blev sendt hjem med en snitter på hele 7-0 til Liverpool efter kun at have været bagud med 1-0 ved pausefløjt.

Og det er naturligvis ikke en scenarie, som United-manager Erik ten Hag hverken håber eller tror på kommer til at ske i søndagens opgør, hvor Manchester United skal forsøge at tage revanche. Det fortæller han forud for kampen.

– Sidste sæson havde vi en rigtig god første halvleg, og så blev vi smadret lige efter pausen og kollapsede. Det må ikke ske igen. Men sidst var det også et andet hold og nogle andre spillere. Vi kan selvfølgelig ikke ignorere det, men vi har selvtilliden til at være der fra start til slut, siger Erik ten Hag ifølge The Mirror og fortsætter:

– Vi er nødt til at kæmpe og udfordre. Vi forbereder os på at vinde kampen. Sidste år er sidste år. Det er fortid. Det, vi kan ændre på, er fremtiden. Liverpool spiller uden tvivl godt, men vi har haft nogle sværere kampe på det seneste.

Tidligere United-stjerne: Rooney var min værste holdkammerat

Ser man på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, så venter der med al sandsynlighed en målfest, når de to klubber går på banen klokken 17:30 søndag aften.

Af de seneste fem har Liverpool vundet tre, mens United har vundet to. Samlet set er det blevet til 23 mål i de fem opgør, hvilket svarer til et snit på 4,6 mål per kamp. Liverpool står bag 17 af målene, mens United har scoret seks styks.

Du kan følge opgøret direkte på See og Viaplay fra klokken 17:30.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P