Premier League

Medie: Manchester City jagter Premier League-midt

Pep Guardiola har angiveligt udset sig en ny midtbaneprofil, som Manchester City vil forsøge at hente til klubben i vinterens transfervindue.

Manchester City jagter Joao Palhinha
Foto:Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han var millimeter fra et skifte til FC Bayern München denne sommer.

Fulhams portugiser på den centrale midtbane, Joao Palhinha, havde nærmest pakket kufferten og var klar til afgang mod Sydtyskland. Men transferen kollapsede til allersidst.

FC Bayern München skulle dog fortsat være interesseret i Palhinha. Tyskerne overvejer eftersigende at byde på ny til januar, men nu får de kamp til stregen om den 28-årige portugiser.

Ifølge Daily Star planlægger Manchester City således at gå ind i kampen om Palhinha, når transfervinduet i januar åbner.

Pep Guardiola og co. planlægger at sige farvel til Kalvin Phillips, der aldrig har slået til på Etihad, og derfor er der nu snart en plads åben i truppen. Og den plads skal gå til Joao Palhinha, hvis man spørger Pep Guardiola, skriver mediet.

Mediet nævner intet om, hvor meget Manchester City ventes at byde på Palhinha, men meget tyder på, at det kan blive bekostelig affære for The Citizens.

Portugiseren vurderes til at have en markedsværdi på 55 millioner euro – svarende til omkring 410 millioner kroner. Samtidig er Palhinha fortsat på kontrakt i Fulham frem til sommeren 2028, hvilket stiller klubben godt i forhandlingerne.

Mål og Highlights: City snubler efter sen straffescoring af Palace

Joao Palhinha skiftede til Fulham fra portugisiske Sporting så sent som i sommeren 2022.

Siden er han blevet en af de absolutte profiler på holdet, hvor han i skrivende stund står noteret for 56 kampe med seks mål og en enkelt assist til følge.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P