Delaney-løse Anderlecht smider sejren efter sen udligning
Anderlecht havde fire danskere i startopstillingen, men kun tre stillede til start, da danskerklubben spillede 1-1 mod Royal Antwerp i den belgiske Jupiler Pro League.
Anderlecht havde fire danskere i den første startopstilling søndag aften.
Både Kasper Schmeichel, Thomas Delaney, Anders Dreyer og Kasper Dolberg stod på arket, men få minutter før kampstart måtte Delaney udgå.
Belgiske forlydender går på, at Delaney var blevet syg, og han blev erstattet af Mario Stroeykens. Efter otte minutter bragte Theo Leoni bragte Anderlecht foran, og det lignede længe en sejr til danskerklubben.
Men et minut før tid, fik Royal Antwerp, som slog mægtige FC Barcelona i midtugen, hul igennem hos Schmeichel og co.
Antwerps belgiske forsvarskrumtap Toby Alderweireld fandt den bare 17-årige angriber George Ilenikhena, som kunne lægge bolden forbi Schmeichel til kampens resultat 1-1.
Hverken Anders Drejer eller Kasper Dolberg kom på tavlen, og Dolberg blev skiftet ud efter 84 minutter.
Med resultat udbygger Royale Union på førstepladsen afstanden ned til Anderlecht på andenpladsen, og der er nu otte point mellem de to hold.
Næste opgave for Anderlechts danskere er allerede på torsdag mod femtepladsen fra Genk.
Anderlecht smider point i topstriden trods dobbelt dansk