Premier League

André Onana: Fra bedste til værste målmand på et halvt år? Nah

André Onana har langt fra fået en nem start i det engelske, men Manchester Uniteds udskældte målmand er sikker på, at han nok skal finde niveauet igen.

Manchester United må undvære André Onana grundet AFCON
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

André Onana skiftede i sommer Inter i Milano ud med United i Manchester.

Og starten i den engelske storklub har været alt andet end gnidningsfri for Uniteds camerounesiske førstemålmand.

Nemme bolde er blevet til mål, simple redninger er gjort store og de store redninger er udeblevet. Målmanden har indkasseret 26 mål i Premier Leagues 19 kampe, og hovedpersonen selv er da heller ikke tilfreds.

– Hvis jeg skal tale om min sæson hidtil for Manchester United, er jeg ikke tilfreds, fordi jeg ved, at jeg kan gøre det meget, meget bedre, udtaler Onana ifølge Manchester Evening News.

Den 27-årige målmand blev i sidste sæson rost for sine optrædener for Inter i Italien, og målmanden ved da også, at han stadig har niveauet.

– Men hør, vil du fortælle mig, at den bedste målmand i Champions League i sidste sæson på seks måneder kan blive den værste i verden? Nah.

– Alt er midlertidigt. Jeg ved, det nok skal blive godt igen. Hvis ikke i dag, så i morgen, hvis ikke i morgen, så dagen efter, slutter den 400 millioner kroner dyre målmand.

André Onana ventes at vogte målet for Manchester United, når Anfield og Liverpool venter søndag aften. Kampen fløjtes op klokken 17:30.

Klopp om dårlige United: Jeg kan overhovedet ikke lide det

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P