Real Madrid har franskmand tilbage fra skade mod Villareal
Real Madrid har måtte undvære flere store spillere til skader i dette efterår, men nu er der lys for enden af tunellen for en af klubbens store franske spillere.
Aurélien Tchouaméni har ikke spillet for Real Madrid siden 28. oktober i år.
Den 23-årige franskmand har siddet ude i 11 kampe med et brud i foden, efter oktobers El Clasico, men nu er midtbanespilleren på vej tilbage.
Tchouaméni kom til Kongeklubben i 2022 fra Monaco, og midtbanespilleren er foreløbigt noteret 64 kampe i den hvide trøje – det antal er Tchouaméni nu klar til at øge.
Hvert fald skriver Real Madrid på sin hjemmeside lørdag aften, at Tchouaméni er en del af den 20-mands store trup, cheftræner Carlo Ancelotti har udtaget frem mod søndagens kamp.
Her venter Villareal på hjemmebane i LaLiga, og Aurélien Tchouaméni står altså til rådighed for den italienske træner i kampen mod ‘Den Gule Ubåd’.
Tchouaménis seneste kamp for Real Madrid var i 1-2 sejren mod FC Barcelona i slutningen af oktober, og Tchouaméni har spillet 14 kampe for Real Madrid i denne sæson.
Spillede hele El Clasico – nu er han ude med en brækket fod