LaLiga

Medie: Real Madrid og Ancelotti nærmer sig fremtidsafklaring

Rygterne har længe gået på, at Carlo Ancelotti skulle være Brasiliens næste landstræner, men ifølge et medie så ligger italienerens fremtid måske et andet sted.

Carlo Ancelotti nærmer sig kontraktforlængelse med Real Madrid
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix.

Siden sidste sommer har det ifølge de fleste medier været mere eller mindre sikkert, at Carlo Ancelotti skulle være Brasiliens næste landstræner.

Selvom intet har været meldt officielt ud, så har flere brasilianske spillere kommenteret på historien, mens hovedpersonen selv ikke har hverken be- eller afkræftet noget.

Men ifølge et madrilensk fanmedie så har Ancelottis fremtid måske taget en hel ny drejning.

Managing Madrid skriver lørdag, at kilder tæt på klubben har givet informationer om, hvor den italienske cheftræners fremtid ligger henne.

Mediet melder således, at Ancelotti ingen planer har om at blive brasiliansk landstræner efter denne sæson, men i stedet vil forlænge sin kontrakt med Real Madrid.

Cheftrænerens kontrakt står lige nu til at udløbe den kommende sommer, men Reals præstationer i denne sæson har overbevist klubben om, at Ancelotti er manden, der skal føre projektet videre.

Derfor bliver det ifølge Managing Madrid ikke i denne omgang, at Real Madrid får Xabi Alonso som deres nye cheftræner.

Medie: Real Madrid-legende færdig til sommer

Den nuværende Bayer Leverkusen-træner har ellers længe været kædet sammen med sin tidligere klub, men den elegante spanier må efter alt at dømme vente lidt endnu.

64-årige Carlo Ancelotti har været cheftræner i Real Madrid siden 2021, hvor det blandt andet er blevet til et Champions League-trofæ og et spansk mesterskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P