LaLiga

Medie: Real Madrid-legende færdig til sommer

Han har været i klubben siden 2012, men ifølge et spansk medie så skilles de to parter, når 23/24-sæsonen slutter til sommer.

Luka Modric og Toni Kroos i aktion for Real Madrid i Champions League.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har vundet hele fem Champions League-titler med Real Madrid, og i 2018 vandt han sågar også Ballon d’Or efter et suverænt fodboldår.

Det er selvfølgelig Luka Modric, der er tale om.

Den kroatiske midtbanespiller har spillet for “Los Blancos”, siden han i 2012 skiftede til Madrid fra Tottenham i Premier League.

Selvom det dengang ikke startede som et eventyr, så fik Modric vendt tingene, og i dag er han formentlig en af de største midtbanespillere i klubbens historie.

Men som Shu-bi-dua engang sang, så har alting en ende, og det samme gælder tilsyneladende for Modric og Real Madrid.

For ifølge SPORT, så bliver den 38-årige kroats kontrakt ikke forlænget med den spanske kongeklub, når den udløber næste sommer.

Begge parter er enige om, at en forlængelse slet ikke kommer på tale, da Modric ikke længere er en vigtig brik på Real Madrid-holdet.

Udløb til sommer: Veteran vil forlænge med Real Madrid

Ligeledes skriver SPORT, at Modric heller ikke skulle være tilfreds med sin situation i klubben, hvor det i denne sæson kun er blevet til 18 kampe og 877 minutters spilletid ud af 1.620 mulige.

Ifølge det spanske medie kommer Modric dog ikke til at mangle tilbud, når kontrakten udløber.

Både Lionel Messis Inter Miami skulle være interesseret, mens også Cristiano Ronaldos Al-Nassr har angiveligt et godt øje til kroaten.

Real Madrid købte i 2012 Luka Modric for 35 millioner euro i Tottenham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P