Mads Bidstrup sætter navn på: De to bedste driblere jeg har spillet imod
Mads Bidstrup har spillet mod mere end bare en håndfuld driblestærke spillere. Der er dog to, som skiller sig lige dét ekstra ud.
Mads Bidstrup er startet inde i samtlige af denne sæsons gruppekampe i Champions League for Red Bull Salzburg.
Derudover har han en håndfuld kampe i Premier League på CV’et fra sin tid i Brentford – og naturligvis også kampe i Superligaen og den østrigske Bundesliga.
Med andre ord, så har han altså stået overfor modstandere fra fodboldens øverste hylde.
Der er dog særligt to modstandere, som skiller sig ud, når det kommer til driblefærdigheder.
– Jeg bliver nødt til enten at gå med [Angel, red. ] Di Maria – hvilken spiller han er.
– Og så bliver jeg også nødt til at nævne Bernardo Silva. Han er så god på bolden. I det ene øjeblik tror man, at man har styr på ham, og det næste øjeblik er han bare væk igen, svarer Mads Bidstrup, da han af youtuberen ChrisMD bliver spurgt ind til, hvem de mest driblestærke modstandere, han har stået overfor, er.
Guardiola nedtoner Haaland-skade – Familien indikerer noget andetÅrsagen bag Mads Bidstrups rolle i youtubevideoen er, at ChrisMD, der har seks millioner abonnenter på Youtube, har lavet en video, hvor han og nogle af hans kammerater skal forsøge at drible forbi modstandere af forskellige kvalitet.
Her går det hele vejen fra den klassiske ‘Sunday League’, der svarer til de lavere serierække herhjemme i dansk fodbold, og så ellers op til Championship, Premier League og til sidst Champions League-modstandere.
Mads Bidstrup var med i videoen som den sidste modstander og repræsentant for Champions League.