Premier League

Guardiola vil hente gammel Bayern-kending til City

Pep Guardiola hentede selv den nuværende Bayern München-spiller til den sydtyske storklub i 2015, og nu melder et medie, at den spanske manager vil genforenes med midtbanespilleren.

Pep Guardiola vandt det hele i Tyskland i sin tid som Bayern München-træner.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I perioden 2013 til 2016 var Pep Guardiola cheftræner for Bayern München

Her stod den spanske træner i spidsen for det tyske mandskab i 161 kampe, hvori han havde et pointgennemsnit på 2,41 point.

Én af de spillere, som Pep Guardiola hentede til Bayern dengang, var Joshua Kimmich, der blev hentet i VfB Stuttgart.

Selvom de to gamle venner fra München kun nåede at arbejde sammen i en enkelt sæson, så er Guardiola meget interesseret i at genforenes med den tyske landsholdsspiller. Det skriver Football Tranfers.

Transfer-mediet melder, at ifølge deres informationer så skulle Guardiola have sat Kimmich allerøverst på sin ønskeliste.

Et skifte skulle samtidig ikke være urealistisk, da Kimmich angiveligt heller ikke er helt tilfreds med situationen i Bayern München, hvor også forholdet til klubbens træner, Thomas Tuchel, ikke er det bedste.

Kimmich: Jeg var tæt på at forlade Bayern – men så forlod Ancelotti klubben

Joshua Kimmichs nuværende kontrakt udløber først i juni 2025, og ifølge Transfermarkt.com, så har tyskeren en værdi på 75 millioner euro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P