Medie: Godt Kjær-nyt – bliver udtaget til Serie A-opgør
Simon Kjær har været ude med en skade siden den 29. oktober, men ifølge et italiensk medie så er danskeren igen klar til at tørne ud for AC Milan.
AC Milan er hårdt ramt i forsvaret, hvor spillere som Pierre Kalulu, Simon Kjær og Malick Thiaw alle er ude med skader.
Fredag er der dog kommet godt nyt om den danske landsholdsanfører, da Kjær angiveligt igen er klar til at spille for Milan.
34-årige Kjær har været ude med en skade, siden den 29. oktober, og seneste kamp for milaneserne var imod Paris Saint-Germain den 25. oktober i Champions League.
Det er Sky Sports Italia der melder, at Milans cheftræner, Stefano Pioli, igen råder over danskeren, og at han efter alt at dømme er med i weekenden.
Brøndby Stadion lægger græs til EM-forberedelserDet italienske medier skriver dog, at selvom Kjær igen bliver at finde i kamptruppen, så kommer forsvarsgeneralen formentlig ikke til at starte inde.
AC Milan og Simon Kjær møder søndag Monza hjemme på San Siro klokken 12.30 i 16. runde i Serie A.