Drømmen lever i Girona – statistikken er imod
Girona fører efter 16 kampe an i den spanske LaLiga, men den catalanske overraskelse har statistikken imod sig, når det kommer til at vinde mesterskabet.
Det er fortsat tæt i den spanske liga.
Overraskende hænger Girona fast i toppen, og med weekendens 2-4-sejr over lokalrivalerne fra FC Barcelona rykkede catalanerne endda tilbage på førstepladsen.
Selvom det knapt halvvejs i sæsonen ser mere end lyst ud for den lille klub, så er de ifølge sportsdata-selskabet Opta stadig markante underdogs i mesterskabskampen.
Kun 2,2 procent chance for at vinde mesterskabet har Girona ifølge Opta.
Trods den nuværende formkurve vurderer statistikfirmaet, at Girona med 30,6 procent har størst sandsynlighed for at slutte sæsonen på LaLigas fjerdeplads.
Favoritværdigheden har nemlig rykket sig fra Catalonien til den spanske hovedstad, hvor Real Madrid har hele 80,7 procent chance for at vinde suppleret af Atletico Madrids 10,2 procent. Diego Simeones tropper har spillet én kamp færre end de øvrige tophold.
Eventyret fortsætter! Girona erobrede førstepladsen med underholdene sejr over BarcaSelvom syv point skiller Girona fra FC Barcelona på fjerdepladsen, så har den catalanske storebror stadig statistisk større chance for at stå med mesterskabet igen. De forsvarende mestre har 6,6 procents chance for at hæve LaLiga-trofæet til sommer.
De sidste 0,2 procents chance tegner Real Sociedad sig for. Baskerne ligger med 29 point 12 point efter Girona på førstepladsen.