Dansker stjæler showet i Schönes rekordkamp i Holland

Lasse Schöne blev skiftet ind i anden halvleg og tangerede en flot rekord i Æresdivisionen, da Nijmegen slog Sittard fredag aften, hvor danske Magnus Mattsson scorede to mål.

Lasse Schöne tangerede fredag aften rekorden for den udlænding med flest kampe i den hollandske Æresdivision.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Nijmegen vandt med hele 4-1 over Sittard i Æresdivisionen fredag, mens både Lasse Schöne og Magnus Mattsson fik en hovedrolle i kampen.

Den tidligere Ajax-spiller Lasse Schöne kunne tangere rekorden for den udlænding med flest kampe i Æresdivisionen, hvis danskeren blev skiftet ind i fredag opgør.

Inden det nåede så vidt i kampen, var der en anden dansker, som stjal overskrifterne.

24-årige Magnus Mattsson blev nemlig en af Nijmegens helt store helte, da han scorede både til 1-o og 3-1 i sejren over Stittard.

Da kampen var lukket og slukket ved 4-1 scoringen fra Sontje Hansen, blev det Lasse Schönes tur til at indtage hovedrollen.

Indskiftningen i det 79. minut betød, at den danske midtbanekreatør tangerede rekorden for den udlænding med flest kampe i Æresdivisionen.

Brøndby Stadion lægger græs til EM-forberedelser

Hele 433 kampe rundede Schöne fredag aften, hvilket er det samme som den tidligere rekordindehaver Hans Vonks sad alene på.

Lasse Schöne får først muligheden for at slå den hollandske rekord i 2024, når Nijmegen på udebane møder Feyenoord i Æresdivisionen den 14. januar klokken 16.45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P