Premier League

Tidligere holdkammerat er overbevist: Salah bliver i Liverpool

Hvis de skulle rejse en ny statue ved Liverpools stadion Anfield i disse dage, vil Jürgen Klopp nok skulle konkurrere med Mohamed Salah om æren. Den egyptiske angriber er voldsom populær, og nu siger tidligere holdkammerat i den røde trøje, at han også bliver i klubben.

Mohamed Salahs tidligere holdkammerat Fabinho er sikker på, at egypteren bliver i Liverpool i hele sæsonen
Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har været rygtet væk flere gange, end han har scoret og assisteret i Premier League i denne sæson.

Og det er ikke så lidt.

Med 11 scoringer og syv assists er Mohamed Salah nummer to på topscorerlisten i Premier League, og egypterens evner har tidligere fået saudi-arabiske klubber til at sende store tilbud til Jürgen Klopp og Anfield.

Men de mange Liverpool-fans rundt om i verdenen behøver ikke leve i evig frygt. Ikke lige nu i hvert fald.

Det siger den tidligere Liverpool-holdkammerat Fabinho. Den brasilianske midtbanespiller rykkede selv til Saudi-Arabien i sommer, og han tror på, Salah bliver i Premier League.

– Lige nu er Mo’ Salah glad i Liverpool. Han scorer mål i hver kamp, ​​og han har været holdets bedste spiller. Jeg er meget glad på Mo’s vegne. I denne sæson bliver han i Liverpool, og jeg ønsker ham alt det bedste og håber, at han bliver ved med at score mål og vinde trofæer med Liverpool, siger Fabinho til Talksport.

Mohamed Salah og Liverpool spiller torsdag aften i Europa League i Belgien, hvor modstanderen er Royal Union Saint-Gilloise.

Makaber skade holder Liverpool-profil ude af United-derby
Tysk medie: Her udløber Wolfsburgs mulighed for at hente Grabara

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P